onsdag den 13. februar 2013

Whoopie pies :)

Så har jeg for første gang forsøgt mig med whoopie pies - og jeg er allerede fan af konceptet ;) Det er i princippet lidt som to muffin toppe lagt sammen med lækkert fyld. Det kan man da ikke andet end elske ^^ Her en opskriften på milde kakao Whoopie pies med flødeost fyld:

 
Ingredienser: nok til 10 store
200g mel
1½ tsk. natron
40g kakaopulver
1 knivspids salt
170g smør
150g sukker
1 æg
2 tsk. vaniljesukker
1½ dl fromage frais (eller lign.)
 
Fyld:
250g flødeost - tempereret
50g smør - tempereret
1 tsk. vaniljesukker
100g flormelis
 
Forvarm ovnen til 180 grader. Start herefter med at sigte mel, kakao, salt, natron og vanilje sammen. Pisk smør og sukker luftigt i en skål (lettest med håndmixer). Tilsæt ægget og derefter halvdelen af melblandingen. Når det er pisket i, tilsættes fraisen og til sidst det resterende mel og blandingen piskes jævn. Bemærk at det er en meget tyk dej, da den skal kunne holde formen på pladen uden at flyde ud. 
Jeg skrabede dejen i en frysepose, så jeg kunne sprøjte den ud som runde klatter på bageplader beklædt med bagepapir. Alt efter størrelse skal de bages 12-14 minutter - de er færdige, når man kan trykke let på dem med en finger, uden at efterlade et fingeraftryk/hul. Man kan også stikke en tandstik i dem, som man normalt tjekker kager.
Lad dem køle lidt på pladen, inden de flyttes til en bagerist. Imens de køler, kan man lave fyldet. Osten og smøret piskes sammen (vigtigt at begge dele er stuetempereret) inden vanilje og flormelis tilsættes, hvorefter fyldet piskes jævnt.
 
Man samler sin whoopie pie ved at komme fyld på en af bundene og lægge en anden på toppen, som en lille sandwich :)
 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar