torsdag den 21. februar 2013

Kageplanlægning :)

Folk spørger mig, hvor lang tid mine kager tager at lave - egentlig ved jeg det ikke præcist, for jeg har aldrig taget tid ;) hvis jeg først begynder på kagen, samme dag som den skal spises, så tager det langt det meste af dagen ;)
Men når jeg laver store kager, som aqua kagen jeg lavede færdig her i sidste weekend, så foretrækker jeg at dele processen ud over ca. en uge. Hvis jeg som sidst skulle være færdig med en stor kage lørdag, så ser min tidsplan således ud:

Lørdagen før:
Weekenden før kagen skal være færdig, bager jeg typisk bundene og lægger dem i fryseren.

Ugens løb:
I løbet af ugen laver jeg så den pynt, jeg har planlagt kagen skal have. Fx blomster i fondant er gode at lave før tid, så de kan ligge til tørre. På den måde bibeholder de formen, når man placerer dem på kagen. Færdig pynt i fondant opbevarer jeg overdækket, så det ikke bliver støvet, men ellers ved stuetemperatur.

Torsdag:
Hvis kagen skal indeholde fyld, som har godt af at laves dagen før kagen skal lægges sammen, såsom ganacher eller frugtmousse der skal være helt stive og kolde, så laver jeg dem her. Hvis ikke jeg har tid til at lave den fondant, der skal bruges til betrækkes om fredagen, så er det også nu, jeg laver den.

Fredag:
Her lægger jeg kagen sammen og smørrer den op, så den kan nå at slå sig natten over. Alt efter hvor meget tid jeg har at gøre med om lørdagen, betrækker jeg ofte også kagen med fondant her, for ikke at få for travlt til sidst.

Lørdag - kagen skal være færdig:
Her tilføjer jeg de finishing touches, hvis ikke jeg allerede gjorde det om fredagen - det komme an på, hvad tid på dagen, kagen skal være færdig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar